ORGANISATIONSUDVIKLING

JTI profil – Jungiansk Type Index

JTI profil er et effektivt værktøj til at styrke den personlige udvikling på en måde, der giver værdi til hele virksomheden.

Ved at skabe forståelse for egen, og andres, adfærd mindsker I risikoen for samarbejdsproblemer og daglige konflikter og øger arbejdsglæden og trivslen på jobbet.

Hvad er JTI profiler

Vi stiller skarpt på, hvordan du kan bruge JTI profiler i dit arbejde som leder, hvordan JTI profiler skiller sig ud fra andre profilværktøjer, og så forklarer vi selvfølgelig alt om JTI profiler, så du er ordentlig klædt på, når du skal arbejde med det selv.

En JTI profil er et profilværktøj der fremhæver menneskers foretrukne adfærd. Den gør det muligt at sige noget om hvad der er typisk for en person, dvs. hvad der falder naturligt for en person at gøre (personens præference) i en given situation, uden at personen nødvendigvis behøver at optræde sådan hele tiden.

Mange mennesker føler sig mange gange presset ud i en anden adfærd, en den de inderst inde foretrækker – der er JTI profilen et stærkt værktøj til at få afdækket de personlige præferencer.

JTI profilen kan hjælpe os med at forstå ligheder og forskelle mellem os selv og andre mennesker, hvorfor vi foretrækker nogle arbejdsopgaver og arbejdsmåder fremfor andre, hvorfor vi hurtigt “finder tonen” med nogen mennesker, mens vi kan opleve andre som vanskeligere at kommunikere med.

Hvad beskriver JTI profilen?

En JTI profil beskriver fire forskellige dimensionener hos den enkelte. Hver dimension har to yderpoler eller foretrukne præferencer.

Hvor henter du din energi
(E) Ekstrovert <<–>> Introvert (I)
Dimensionen viser, hvor du henter din energi, er det fra den ydre verden gennem aktiviteter og tale, eller fra den indre verden gennem reflektion og tænkning.

Hvordan henter du informationer
(S) Sanseorienteret <<–>> Intuitiv (N)
Denne dimension viser, igennem hvilken kanal den enkelte person opfatter verden. Opfattes verdenen igennem sansning, og mod det, der ER, eller opfattes verdenen ud fra, hvad den kan BLIVE TIL.

Hvordan træffer du beslutninger
(T) Tankebaseret <<–>> Følelsesbaseret (F)
Dimensionen viser, hvordan du træffer dine beslutninger. Beslutninger træffes enten på baggrund af objektivt og logisk ræsonnement eller træffes ud fra værdier og overbevisninger.

Hvordan organisere du dit liv
(J) Vurderende <<–>> Opfattende (P)
Denne dimension viser, hvordan du foretrækker din livsstil. Indretter du dig på en organiseret måde eller foretrækker du en fleksibel og spontan måde at indrette livet på.

Et forløb med JTI profiler og teamkompas

Forløbet giver deltagerne en unik mulighed for at blive klogere på sig selv og samtidig få en forståelse for hinanden. Typisk vil et forløb for et team være bygget op omkring en fælles kursusdag, hvor deltagerne gennem forskellige øvelser bliver introduceret til værktøjerne. Gennem disse øvelser vil man på egen krop opleve de forskelle der er i vores præferencer i forhold til Jungs dimensioner. Forløbet følges op af en personlig tilbagemelding, hvor den enkelte deltager får lejlighed til at komme i dybden med egen profil.

Læs mere om TEAM-udvikling med JTI

Det siger vores kunder

Ro, tillid og tryghed

Jan besidder en systemisk, anerkendende tænkning, der matchede mit ønske om måden at drive en arbejdsplads på. Han har en dybt professionel tilgang til emnet og de mennesker, processen involverer. Han gør dét, han siger, og et ord er altid et ord med Jan.

Charlotte Tipsmark,
Direktør, FGU Skolen

JTI profilering udføres af Jan Borregaard

Jan er certificeret i JTI profiler og har gennemført forløb for kommuner, virksomheder og organisationer i mere end ti år.

Skal vi tage en snak?

Når du kontakter os via formularen skal du vide at vi behandler dine personoplysninger. Det gør vi for at kunne svare på din henvendelse og håndtere din anmodning.

Derudover skal du vide at vi sletter oplysningerne når vi ikke længere har behov for dem, eller er forpligtet til at opbevare dem jf. lovgivningen.

Læs mere i vores Persondatapolitik.