Bedre stemning på møderne

Grupper harmonerer følelser på mindre end to timer, og allerede efter få minutter begynder vi at smitte hinanden med vores humør.

Stemning og energi har en afgørende betydning for udbyttet af et møde. Vi påvirker hinanden. og forventninger er ofte selvopfyldende.

Bevægelse

Når vi har siddet stille i 10 minutter, begynder kroppen at blive træt, og det går ud over koncentrationen. Fysisk aktivitet skærper opmærksomheden, så vi husker og lærer mere – og energiniveauet og stemning vil automatisk blive løftet.

Kunsten er at få de fysiske aktiviteter til at passe ind i mødets flow, så de understøtter programmet og ikke bliver styrende eller forstyrrende for mødets formål og indhold.

Humor

Den nemmeste måde at skabe en god stemning på er måske et godt grin. Det handler om, at humoren frigiver en masse livsglæde og samtidig træner hjernen i at bryde vanetænkning og kombinere viden på nye måder.

 

Tips og tricks

  • Hvis du ønsker at påvirke andres følelser i positiv retning, skal du være opmærksom på at komme med en energi, der svarer til deltagernes og så lidt til. Ikke overgearet, men lad din energi smitte deltagerne.
  • Tænk over lokalet, og hvordan det påvirker stemningen. Forbered lokalet til mødet. Virkemidler som musik kan påvirke stemningen i positiv retning. Modsat kan et rodet lokale påvirke drænende for energien.
  • Få bevægelser ind i mødet.
    Stå op og stræk jer, hold pauser, gå en tur, skift plads undervejs, varier mødet – sid, stå, gå eller lig (den sidste er for de modige og egner sig nok kun til særlige typer møder, hvor der skal tænkes ud af boksen).
  • Lad der aldrig gå mere end 12-14 minutter uden deltagerinvolvering. Går der længere tid, hører vi ikke noget…
  • Find et passende filmklip på nettet, som kan give et godt grin.
  • Lav en lille leg, som får jer til at grine sammen, og som passer til emnet.

 

Inspiration og værktøjer

  • Find ideer til sjove filmklip på internettet.

Vil du selv igang med at arbejde med din rolle som mødeleder, så tag et kig på vores kursus/workshop i effektiv mødeledelse.