God energi på mødet

Der findes møder, som ikke bliver kritiseret, fordi man ikke kan gabe og kritisere på samme tid.

Vores møder påvirkes af den energi, vi kommer med til mødet. Er stemningen i top, eller møder vi op som om, vi skulle til at rydde op i kælderen på en dag, vi skulle til stranden?

Vores måde at tale og tænke om mødet på og vores kropssprog er med til at konstruere den virkelighed, vi oplever.

Husk:

  • Der er altid noget, der virker – det er det, vi skal bygge videre på.
  • Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed.
  • Vores muligheder bestemmes ikke blot af fortiden, men også af vores forestillinger om fremtiden.
  • Det er vigtigt at anerkende problemer, men endnu vigtigere at udforske drømme og ønsker med henblik på at gøre dem til virkelighed.
  • Gennem sproget kan vi tale hinanden ”op” eller ”ned”.

Tips og tricks

  • Vend fokus mod det, der virker. Hvor vil vi gerne hen, og hvad vil vi gerne opnå?
  • Husk dit eget kropssprog – det smitter også.
  • Brug humor – det er en af de mest direkte veje til at skabe energi på mødet.
  • Læg bevægelse ind i mødet. Det giver energi og vi husker og lærer mere.
  • Lav en analyse af, hvor energien er i jeres møder/og måske hvor den mangler.
  • Lav en liste over de ting, som tapper jer for energi på møderne.
  • Hvad skal der til for at fjerne det, der suger alt energien? – gør det…

Vil du selv igang med at arbejde med din rolle som mødeleder, så tag et kig på vores kursus/workshop i effektiv mødeledelse.