Sådan styrer du indbakken

Vil du have en tom indbakke før juleferien?

Vidste du at dine to mest effektive arbejdsdage på året er lige før juleferien og lige før sommerferien? Op til en længere ferie synes mange af os nemlig, at det er rart at få ryddet op i tingene og sikret os, at der ikke er opgaver, der ligger og venter til efter ferien. Typisk får vi besluttet, besvaret og ikke mindst slettet en masse mails.

Tænk hvis vi gjorde det hele året! Gode vaner kan hjælpe dig med at omdanne indbakken fra en stressfaktor til en hjælp i hverdagen – og potentielt kan det frigøre op til 5 timer om ugen, som du kan bruge til lige hvad du vil.

 

Med inspiration fra bl.a. Finn Minet og Line Lou Ullmann har Annemette Lahrmann i 15 år undervist i Personlig Effektivitet.

 

Hun giver dette råd om effektiv håndtering af mails.

Du har spildt din tid når…

…du åbner en mail, læser, lukker og markerer som ulæst. Du bryder med det allervigtigste princip – nemlig at du ALTID skal tilføre en opgave værdi, når du har fat i den.

Hvordan gør jeg det? Det gør du ved at arbejde efter metoden GØR, GEM eller GLEM. Når du har åbnet mailen skal du tænke – skal jeg GØRE noget? Skal jeg GEMME noget? Eller kan jeg slette, GLEMME?

 

Sådan gør du:

  • Lav en arkivmappe i dit mailprogram til det der skal GØRES.
  • Lav en til det der skal GEMMES.
  • Og slet, GLEM resten.
Annemette Lahrmann

Annemette Lahrmann

Partner

Annemette er partner i Organisationskonsulenterne og har i de sidste 20 år arbejdet med HR i private og offentlige virksomheder. Som konsulent, partner og teamleder.